Sammen i haven
Vil du være med til at skabe liv, fællesskab og grønne oplevelser midt i Hillerød?
"Sammen i Haven" er et åbent og inkluderende samarbejde i Kulturaksen, hvor vi sammen dyrker både planter og fællesskab. Her kan du være med til at plante, passe og høste, arrangere events – eller bare nyde stemningen og møde andre fra lokalområdet.
Formålet med samarbejdet er:
- At skabe et grønt samlingspunkt for alle midt i Hillerød
- At styrke fællesskabet og den lokale bæredygtighed
- At give plads til læring, leg og naturglæde.
Alle er velkomne – uanset erfaring! Du kan komme forbi og være med, når det passer dig.
Havelauget - også for dig!
Har du lyst til frisk luft, fællesskab og grønne fingre - eller mod på at prøve? Så bliv en del af vores frivillige havelaug, som arbejder med at etablere, vedligeholde og udvikle haven i et hyggeligt fællesskab.
For mere info om Havelauget kontakt Maria Nøhr på tlf. 2750 9560 eller mail: mn@frivilligcenter-hillerod.dk.
Bag Havelauget står Kulturaksen, Danmarks Naturfredningsforening Hillerød og Haveselskabet Allerød/Hillerød. Tak til Nordea-fondens "Her gror vi"-pulje for støtte til projektet.
Aktiviteter i haven
-
Workshops
Workshop: Plantefarvning og filtning med råuld - dag 1/2
To dages kreativ fordybelse i naturens farver og uldens magi (Det er muligt at tilmelde sig én af dagene, hvis man ønsker det.)Hillerød Bibliotek60 DKK -
Workshops
Workshop: Plantefarvning og filtning med råuld - dag 2/2
To dages kreativ fordybelse i naturens farver og uldens magi (Det er muligt at tilmelde sig én af dagene, hvis du ønsker det.)Hillerød Bibliotek60 DKK -
Det Grønne RumEfterårsplantemarked 2026
Igen i år kan du deltage i Efterårsplantemarked i Kulturhaven. Kig forbi til en hyggelig og grøn formiddag.Hillerød BibliotekGratis -
FællesskaberHavedag i Kulturhaven
Kom og vær med til vores næste havedag i Kulturhaven, hvor vi planter nye planter og passer haven. Alle kan være med!Hillerød BibliotekGratis