Den store valgaften
- Tid
- 18:30 - 20:45
- Sted
-
Hillerød Bibliotek
Christiansgade 1,
3400 Hillerød
Bibliotek
Hillerød BibliotekHvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på til Folketingsvalget, kan du komme beslutningen et skridt nærmere på Hillerød Bibliotek til ”Den store valgaften”
Tirsdag den 17. marts klokken 18.30 til 20.45 holder biblioteket byens store valgdebat, hvor kandidater fra alle partier er inviteret.
Du kan blandt andet møde Fie Hækkerup fra Socialdemokraterne, Christina Thorholm fra Radikale Venstre, Tue Villebro fra Venstre, Gert Løfgren fra Dansk Folkeparti, Emma Juul Hansen fra Konservative, Sinem Dybvad Demir fra Enhedslisten, Charlotte Haagendrup fra Moderaterne, Tine Loft Thomsen fra Alternativet, Martin Nordstjerne fra Borgernes Parti og Marianne Bigum fra SF.
Folketingskandidaterne vil i løbet af aftenen præsentere sig selv og deres politik, og de skal forholde sig til en række temaer, som er udvalgt på forhånd. De skal blandt andet drøfte:
- Klima/miljø
- Børn/unge/uddannelsespolitik
- Sikkerhedspolitik
Publikum spiller også en central rolle, undervejs stilles der spørgsmål direkte til salen, så kandidaterne kan fornemme folkestemningen om en række forskellige spørgsmål. Der bliver desuden mulighed for, at publikum kan stille deres egne spørgsmål til kandidaterne.
Partiforeningerne opstiller også små boder på biblioteket, hvor det bliver muligt at stille yderligere spørgsmål om partiernes politik.
Det er gratis at deltage. Ingen tilmelding.